Hænger din hjemmeside lidt i bremsen? Har du brug for hjælp?

Hånden på hjertet. Er din hjemmeside blevet håbløst gammeldags at se på, hvis du sammenligner med dine konkurrenters? Halter indholdet og det tekniske efter, og fungerer hjemmesiden slet ikke på en mobiltelefon? Har du længe ville gøre noget, og måske ligefrem afsat penge i budgettet, men bare aldrig rigtigt kommet i gang? Så læs med her…

Vigtig information, inden du investerer i en ny hjemmeside

Det koster tid, penge og kræfter at lave en ny hjemmeside. De færreste er klar over, hvor stort et projekt, det egentlig er.

Parterne i et webprojekt har ofte meget forskellige kompetencer. Webbureauet stiller med toptrænede personer, der er specialister inden for hvert deres område (UX-design, programmering, integration). De taler deres helt eget specialistsprog, som kan være svært at afkode. Virksomheden stiller med en gruppe personer med forskellig uddannelsesbaggrund og arbejdsområder. Nogle af dem har måske aldrig deltaget i et webprojekt før.

I 8 ud af 10 tilfælde skrider projektet på tid, budget og ressourcer. Det skaber splid og bristede forventninger på grund af urealistiske forestillinger om den kompleksitet og de arbejdsopgaver, der rent faktisk ligger i et webprojekt.

 

Hvordan undgår du, at projektet skrider på tid og budget?

Hvis du vil have struktur, overblik, og ro i maven over, hvor i processen dit webprojekt befinder sig, så få en online marketingkonsulent til at styre dit kommende projekt. 

En online marketingkonsulent:

  • Forstår de udfordringer, der spiller ind, og som øger kompleksiteten i et webprojekt.
  • Kender til webbureauernes terminologi og arbejdsform og kan levere det rigtige med- og modspil.
  • Kan forventningsafstemme, så der er overensstemmelse mellem budget, krav til løsningen og forretningsmålene.

Det vigtigste i et webprojekt er kommunikation – og beslutninger. Få hjælp til at træffe de rigtige.

Få hjælp til dit webprojekt
– et grundigt forarbejde er godt tjent ind

Indsamling af viden

At indsamle viden og data om brugernes adfærd, ønsker og behov er i mine øjne den vigtigste fase i hele webprojektet. Denne fase bliver desværre alt for ofte glemt eller nedprioriteret. Få undersøgt hvad de eksterne og interne brugere savner på hjemmesiden i dag, få overblik over hvad konkurrenterne gør, og hvad de nyeste tendenser er inden for funktionalitet og (smarte) features.

Business Case

Uanset om det er dig eller en bestyrelse, der skal godkende økonomien omkring webprojektet, er det en god ide at lave en business case. En business case beskriver idéen med projektet og hvorfor det skal igangsættes. Den giver et billede af de estimerede omkostninger og risici ved projektet, og den beskriver det forventede udbytte og de forventede besparelser (KPI’er).

Kravspecifikation

Få hjælp til at lave den indledende kravspecifikation, der gør det muligt at vælge det helt rigtige webbureau. Forventninger og ønsker til den nye hjemmeside skal stå knivskarpt sammen med forretningsmålene (KPI’er). Få efterfølgende hjælp til at lave en detaljeret kravspecifikation, der sikrer, at alle specifikationer til hjemmesidens indhold og funktionalitet er præcist beskrevet.

Lej en online marketingkonsulent i en tidsbegrænset periode

Jeg kan sikre, at du kommer godt fra start i dit kommende webprojekt.
Få hjælp til at indsamle viden internt og eksternt, få hjælp til at lave en business case og en kravspecifikation til valg af samarbejdspartner.

Måske er du selvkørende derfra?
Hvis ikke, hjælper jeg gerne med de efterfølgende faser.

 

Få hjælp til dit webprojekt
– opbygning og lancering af hjemmesiden

Valg af samarbejdspartner

Det er vigtigt at finde det helt rigtige webbureau til dit webprojekt. Undersøg om de har erfaring inden for din branche. og om de hjemmesider, de ellers har lavet, falder i din smag. Det er dyrt at få skræddersyet sin helt egen hjemmeside, så tag udgangspunkt i en standardopsætning du kan lide og få skrevet ned, hvad det koster at afvige fra standarden. Sørg for at der bliver lavet en kontrakt, som også indeholder hosting, efterfølgende support, opdatering og udvikling.

Brugervenligt design

Hjemmesidens design er førstehåndsindtrykket af din virksomhed og skal sende de helt rigtige signaler. Webbureauet leverer som oftest et bud på hjemmesidens visuelle udtryk ud fra kravspecifikationens krav om logoplacering, menupunkter, typer af indholdssider og funktionalitet. At webdesignet er responsivt, som betyder, at det tilpasser til mobil eller tablet, er nærmest en selvfølge i dag. Det samme er brugervenligheden (UX-design).

Test af funktionalitet

Din nye hjemmeside bliver leveret som et tomt skelet, klar til at fylde indhold i, og det er vigtigt at teste funktionaliteten grundigt igennem. Det kan være alt lige fra søgefunktion og ordreflow i en webshop til bestillingsformularer og chatbots. Sørg også for at få nogen til at teste, der ikke har været involveret i webprojektet. Har du en rigtig god kunde, kan du invitere ham eller hende til at teste, imens du kigger med. Det kan være ret så lærerigt at kigge en kunde over skulderen.

Indhold på hjemmesiden

Kvaliteten af indholdet på din hjemmeside er utrolig vigtig. Google rangerer nemlig din hjemmeside efter, hvor længe de besøgende bliver på siden, så indholdet skal være relevant og interessant. Indhold kan være mange ting, lige fra tekst og billeder til video og musik. Det vigtigste er, at der hele tiden er noget, der guider kunden videre på hjemmesiden og i sidste ende, får dem til at købe eller kontakte virksomheden.

> Få hjælp til at skabe godt indhold

Søgemaskineoptimering

Du drømmer garanteret om, at din hjemmeside ligger allerøverst i Googles søgeresultat. Det mål når du kun, hvis du arbejder seriøst med hjemmesidens indhold og SEO-tekster. Tænk søgemaskineoptimering ind, når du skriver nyt indhold til hjemmesiden. Google ændrer hele tiden sine algoritmer, så det er en løbende process at arbejde med SEO.

> Læs mere om synlighed i søgeresultaterne

 

Implementering

Måske har du allerede en masse toptunet indhold på din gamle hjemmeside, der ‘bare’ skal kopieres over på den nye hjemmeside. Det vil dog sjældent være en simpel import, da et nyt design som oftest betyder, at eksisterende billeder skal tilpasses eller måske udskiftes. Det er også en god ide at gå de gamle salgstekster efter i sømmene, så de indeholder de rigtige søgeord (søgemaskineoptimering).

Lancering

Lancering af en ny hjemmeside kan ske på flere måder. Det er selvfølgelig vigtigt at fejre, at webprojektet er afsluttet med succes, men kunderne er altså ikke helt så imponerede over jeres nye hjemmeside, som I selv er internt. Kunderne forventer nemlig, at en hjemmeside fungerer og er brugervenlig. I har sikkert nogle rigtig tålmodige og loyale kunder, der lever med jeres hjemmesides fejl og mangler, men på sigt vil I miste kunder ved at have en dårligt fungerende hjemmeside.

Opsætning af statistik

Når den nye hjemmeside er lanceret og de sidste børnesygdomme er rettet, er det en rigtig god idé at måle på effekten af den nye hjemmeside. Kommer der flere besøgende end før? Bliver de længere på hjemmesiden? Stiger omsætningen i webshoppen? Kommer der flere henvendelser til kundeservice? Stiger salget? Google Analytics giver rigtig mange muligheder for at trække brugbar statistik ud, der kan sammenholdes med virksomhedens øvrige salgsstatistikker.

Opdatering og videreudvikling

Som med alt anden software og teknologi er det selvfølgelig vigtigt at holde hjemmesiden opdateret løbende. Sikkerhedsopdateringer og mindre opdateringer vil oftest være en del af den supportaftale, der laves med webbureauet, men indimellem skal hjemmesiden igennem en større opgradering for at følge med udviklingen. Det er vigtigt at afsætte penge i budgettet til at opdatere og udvikle hjemmesiden, så den følger med tiden og kunderne.

Det store, det mellem og det lille webprojekt

Lammhults Biblioteksdesign A/S
  • Samlet platform for 2 forretningsområder
  • 7 hjemmesider/webshops på 6 sprog
  • Business case og kravspecifikation
  • Strukturering af masterdata i nyt PIM-system
  • Integration til ERP-system i 6 lande
  • integration til MailChimp
NAVTEAM A/S
  • Fra digitalt visitkort til online produktkatalog
  • Kravspecifikation til valg af webbureau
  • Projektledelse og sikring af budgettet
  • Hjemkøb af vigtigt domæne
  • Udarbejdelse af indhold på 2 sprog
  • Produkttekster, nyheder, referencer

 

Pagaard Elektro A/S
  • Fra 1 til 2 forretningsområder
  • Grafisk design af indgangsportal
  • Opgradering af CMS inden for serviceaftale
  • Opsætning af basis SEO i systemet
  • Tekstarbejde på nye sider

Udtalelser

Interne og eksterne stakeholders blev håndteret professionelt. Målene for webprojektet blev indfriet. Udfordringer blev mødt med handlekraft og konstruktivitet.

Tina L. Larsen, Product Development & Marketing Manager, Lammhults Biblioteksdesign A/S

På et halvt år fik vi ikke bare en helt ny international hjemmeside med indhold og referencer. Vi fik også en helt ny grafisk identitet i form af en profilbrochure, annoncer, præsentationer, facadeskiltning og giveaways.

Jens Riisager Byrdal, Managing Director, NAVTEAM A/S

I stedet for at skulle investere i en helt ny hjemmeside, blev opgaven løst inden for den eksisterende serviceaftale. Designet fik et tiltrængt løft og indholdet blev optimeret til Google uden de store omkostninger.

Torben Lund, Administrende direktør, Pagaard Elektro A/S