Få styr på produktdata med et Product Information Management system (PIM)

Har din virksomhed styr på produktdata?

Er din virksomhed ved at miste overblikket over den stigende mængde produktdata, tekster og oversættelser, og bruger din virksomhed rigtig meget tid på:

  • Manuel kopiering og indsættelse af tekster
  • Manuel opdatering af hjemmeside/webshop
  • Manuel fremstilling og upload af PDF-filer
  • Manuel konvertering af billeder, grafik og video

Så vil et PIM-system være en rigtig god og tidsbesparende investering.

At have styr på produktdata betyder, at I ved præcis, hvor jeres produktdata er, og hvem der opretter og opdaterer data. Hvis I sælger produkter i flere lande, er det også vigtigt at I har styr på oversættelser, så kunderne kan finde og læse om jeres produkter på deres eget sprog.

 

    PIM (Product Information Management) er filosofien om at vedligeholde alle produktdata ét sted, hvorfra de kan publiceres ud flere kanaler. 

    Behovet for et PIM-system opstår, når mængden og kravene til virksomhedens produktdata stiger, og det bliver sværere og sværere at håndtere alle informationerne.

    Et PIM-system placeres oftest imellem virksomhedens ERP-system og de kanaler, der publicerer produktinformationer, men der findes også PIM-systemer, der er en integreret del af en online-platform.

    Prisen for ikke at have styr på produktdata er høj. Forkerte eller manglende produktdata gør, at potentielle kunder ikke kan finde jeres produkter, når de søger på nettet eller på jeres hjemmeside. Og hvis de finder produktet, er der måske ikke informationer nok til, at de vil købe produktet. Det betyder mistet salg og omsætning.

     

    Kom i gang med dit PIM-projekt

    Implementering af masterdata

    Leverandøren af PIM-systemet har som regel nogle rigtig dygtige database-mennesker, der har masser af erfaring med at bygge databaser og forenkle komplekse mængder produktdata. Men derfor kræver det stadig en del arbejde internt i virksomheden at fremskaffe og organisere de produktdata, der skal implementeres i PIM-systemet. Integrationen til eksempelvis virksomheden ERP-system eller hjemmeside er også en stor opgave, der kræver tid og ressourcer.

    Databerigelse

    Når databasen er opbygget og alle tekniske produktinformationer ligger klar i struktureret form, skal data beriges med billeder, grafik, tekster, videoer m.m. Det kan være et fritlagt produktbillede, et billede eller en video af produktet i brug, en målskitse, en salgstekst til hjemmesiden, en salgstekst til en teknisk specifikation eller nogle gode salgsargumenter, som kun sælgerne har adgang til. Et PIM-system giver de perfekte muligheder for samle alle informationer om produkterne ét sted.

    > Få hjælp til at skabe det gode indhold

     

    Automatiserede produktblade

    Du kan spare rigtig meget manuelt arbejde ved at få PIM-systemet til automatisk at generere produktdatablade eller prislister, når der sker ændringer til produktdata, priser, billeder eller salgstekster.
    Du kan lave en eller flere templates afhængig af sprog, brands og produkttype.
    Produktbladene hjælper dine kunder til at huske netop dine produkter og måske medtage dem i deres tilbud til slutkunden.

    > Få grafisk hjælp til opsætning af templates

    Lej en online marketingkonsulent i en tidsbegrænset periode

    Når du har besluttet dig for at investere i et PIM-system, ligger der en stor opgave og venter. Workshops, implementering og berigelse af produktdata tager tid. Tid, som ofte undervurderes.
    Jeg har erfaring med at bygge strukturen i et PIM-system, implementere produktdata, for derefter at berige dem med billeder, grafik og tekster. Min hjælp vil forkorte dit projekt markant og sikre, at I får det hele med.

     

    5 fabelagtige fordele ved et PIM-system

    Du sparer rigtig meget manuelt indtastningsarbejde
    Du skal kun vedligeholde produktdata ét sted
    Kvaliteten og konsistensen af data stiger markant
    Et PIM-system kan integreres med andre systemer
    PIM er en intelligent måde at drive forretning på

    Udtalelser

    Der blev arbejdet intensivt med strukturering af virksomhedens eksisterende produktdata og implementering i det nye Struct PIM-system. Data blev efterfølgende beriget med tekster og optimerede billeder. Det har virkelig betydet et kvalitetsløft i vores internationale webshops.

    Tina L. Larsen, Product Development & Marketing Manager, Lammhults Biblioteksdesign A/S